Mormors kolonihavehus

g hef alltaf veri svo hrifin af garhsamenningunni og smgrunum sem eru va borgum Norurlndum, stundum nna eins og grnar vinjar strborgin hefur vaxi utan um.

essi garhsamenning byrjai krepputmum ar sem garlnd voru leig t til a flk rktai sitt eigi grnmeti. kreppunni sem var Rsslandi eftir fall Sovtrkjanna hjlpai a mrgum a rkta snar eigin matjurtir, sumir lifu kartflum og lauk. Nna pra essir smgarar strborgirnar og flki flytur smhsi grunum sumrin og br ar yfir sumartmann.

Hr er sa um kolonihaveners historie Danmrku en ar stendur:

Kolonihaven var et fristed for arbejderfamilierne fra de ttte indre bykvarterer, men haverne opfyldte ogs nogle konomiske forml. De var nyttehaver, hvor der isr i arbejdslsheds- og krisetider dyrkedes vigtige tilskud til lnnen og kosten.

Den egentlige kolonihavebevgelse i Danmark blev startet, da vognmand og entreprenr, senere landstingsmand Jrgen Berthelsen i 1884 oprettede Arbejderhaverne i Aalborg.

a vri flott af kreppan leiddi af sr slka garmenningu Reykjavk, a er gott a boi veri garlnd en g held a til a garmenning spretti upp urfi a gefa flk kost a hafa eigin reiti til langs tma, reiti ar sem a hefur leyfi til a reisa sr kofa.

Nna egar hillir undir a ekki veri byggt br og lengd Str-Reykjavkursvinu, vri ekki upplagt a gefa almenningi kost a leigja lnd til rktunar og byggja sr kofa og reyna a koma upp einhvers konar garlandanlendum, skgi vxnum svum ar sem gaman er a ganga um?

g held a kreppunni geti a veri skemmtilegt tmstundagaman a rkta upp sland og lka a sj hva landi okkar getur gefi af sr ef rktun er sinnt. minni fjlskyldu erum vi bin a f thluta landgrslul vi Langldu nlgt Gunnarsholti, a er um 80 mn akstur fr Reykjavk. a vri nttrulega enn betra fyrir Reykvkinga a hafa reiti nr borginni.

En me von um a hr nlgt hfuborgarsvinu rsi um garhsamenning kemur hrna lag og texti fyrir skemmtilegasta lag frnda okkar Dana, etta syngja eir tma og tma og minnast samverustunda fjlskyldunnar garhsi mmu sinnar:

Mormors kolonihavehus

Bag p cyklen, hjulet snurrer
far han griner og mor hun kurrer
det er fridag og vi er sammen
solen skinner over Sortedammen.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus


Huset er grnt det hedder Bella-Vista
vandet koger og primussen gnistrer
haven og tapetet blomstrer rdt og grnt
himlen er bl og livet er sknt.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus


Ftter Frede viser Frida, han ka' st p hnder
Valde vil osse, men han taber sine tnder
Mormor si'r: "Musik skal vi ha'"
og hun henter sin harmonika.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus


Solen gr ned og vi krer hjem
bag byens silhouet titter stjernerne frem
rdhusurets klokker slr til tiden
og det har de gjort mange gange siden.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus


mbl.is Matjurtagrum fjlga Reykjavk
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Sigurur Ingi Jnsson

Sl Salvr, systur minni er umhuga um etta efni, sj: nytjagardar.blog.is

Sigurur Ingi Jnsson, 19.3.2009 kl. 15:37

2 Smmynd: Salvr  Kristjana Gissurardttir

Takk fyrir bendinguna, etta er skemmtilegt blogg um nytjagara.

Salvr Kristjana Gissurardttir, 19.3.2009 kl. 22:55

3 Smmynd: Einar Bjrn Bjarnason

Sl, ekki beinlnis samkvmt efninu a ofan, en g tla samt a setja etta hr inn, til kynningar essari njustu hugmynd minni:

Um gjaldot einstaklinga:

Hvernig leysum vi vanda eirra einstaklinga, sem standa frammi fyrir gjaldroti, rtt fyrir 20% niurfellingu skulda, skv. tillgum Framsknarflokksins?

PLAN B: Hva ef, eim er einfaldlega leyft a vera gjaldrota?

Til, a gera a a manneskjulegri lei, legg g til a kvum laga um gjaldrot einstaklinga veri breytt. Lg um gjaldrot einstaklinga veri fr upp a, lgum um gjaldrot fyrirtkja og hlutaflaga. Hugmyndin, er s, a skuldir nllist t, vi gjaldrot, me einhverjum undantekningum, svo sem melagsskuldir.

Hugsa m sr, a flki veri leyft a halda fram a ba snum hsum. a megi ekki reka a t, a banki ea nnur einka- ea opinber stofnun hafi leyst eign eirra til sn. a fi kveinn forgangsrtt til a festa kaup snu hsni njan leik. Ef hugasamur kaupandi kemur fram, hafi a rtt til a hkka sig mti.

Augljslega, verur s tillaga, a nlla t skuldir vi gjaldrot, fordmd af msum. En, etta er a sem fyrirtki, hafa lengi komist upp me, og ykir allt lagi eim vettvangi. Bankar, og arir lnaveitendur, vera einfaldlega, a reikna me essu, eins og egar fyrirtki eiga hlut.

Lnaveitendur, vera lklega lilegri en ur, til a fella skuldir niur a hluta, enda er gjaldrot ekki lengur eins hagst lei fyrir og reyndin er dag. Vopnin hafa snist vi, v arna er gjaldrot ori vopn fyrir lnatakendur.

Me essu, verur a mjg mikilvgt fyrir lnaveitendur, a veita einungis ln, eftir vandlega greiningu greislugetu. Me essu er nefnilega hvtunum sni vi, fr v sem n er. v, essu kerfi, er mun httusamara fyrir en ur, a vera mjg grandvarir gagnvart v hverjum er lna og hve miki.

etta tti v, a gera a mun lklegra en nverandi kerfi, a lnaveitendur, lni langt t fyrir greislugetu. A eir falbji ln, kjrum sem virast lg, en sem eru eitru, sbr. ln me endurskounarkvum. Mli, a etta er einmitt mjg rf breyting, a framkalla kerfislgan hvata, sem hamlar byrgum lnaveitingum.

Svo, a g tel mig hafa ng svr gagnvart gagnrni.

Viringarfyllst, Einar Bjrn Bjarnason

Stjrnmlafringur og Evrpufringur

Einar Bjrn Bjarnason, 19.3.2009 kl. 23:14

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband