Brkaupstollur og hreppaflutningar slandi ri 1921

Eftirfarandi frsgn er bkinni "gst Hofi ltur flest flakka" en ar segir fr konu og dttur hennar sem komu Vatnsdal ri 1921 og hvernig hreppurinn losnai vi r. essi saga sem minnir mig frsgnina Slku Vlku af v egar Salka og lna mir hennar koma til orpsins seyri vi Axlarfjr:

Um mijan gst etta sumar vitum vi Vatnsdlingar ekki fyrri til, en fr ein er flutt hreppaflutningi heim til hreppstjra okkar me tlf ra dttur sna. arna var fari alveg a gamalli hef, og konan send fr einum hreppstjra til annars, og hfst s fer austur Rangrvallasslu.

Fyrirmenn Vatnsdal tku n a grennslast fyrir um, hverju essi sending stti. eir knnuust ekki vi konuna n vissu til, a hn tti ar fingarsveit, og vi athugun mlsins kom ljs, a svo var ekki. Oddviti var a taka vi konunni og sj henni fyrir samasta. Konan var vanheil og rug vist. Brfaskipti allmikil fru n milli hreppa um essi ml. og skrist a brtt. kom ljs, a beitt hefi veri allvenjulegum klkibrgum til ess a koma konunni shrepp.

Hn tti sveitfesti tilteknum hreppi Rangrvallasslu, og s hreppsnefndin fram , a af henni yru sveitaryngsli. Kom henni a snjallri hug a f stafestultinn mann, sem tti shrepp a fingar- og framfrslusveit, til ess a kvnast konunni. S maur var lngu farinn r Vatnsdal en hafi va dvalizt og hvegi svo lengi, a hann ynni sr sveitfesti.

Hin rangska hreppsnefnd bau n essum manni sund krnur fyrir a kvnast konunni. Skyldu 500 kr. greiast vi brkaupi en 500 kr sar. Auk ess lagi hreppsnefndin brgumanum til brkaupsft en tk au aftur a loknu brkaupi.

Hin ngiftu hjn dvldust ar eystra nokkrar vikur, en brtt hlupu snurur rinn, og sambin gerist rug enda var ltill auur bi. Maurinn taldi sig svikinn, v a hreppsnefndin borgai ekki a, sem eftir st af brkaupstollinum, eins og heiti hafi veri. gu au hjn n af sveit ur en hjnabandi leystist upp. En hafi hreppsnefndin rangska n tilgangi snum og komi konunni af sr. Hn taldi einboi a senda konuna heim framfrsluhrepp eiginmanns hennar, shrepp.

N ttust Vatnsdlingar heldur en ekki grtt leiknir af eim Rangvellingum en fengu enga leirttingu mla me brfaskriftum. Rangvellingar tldu hjnabandi lglegt og einstt, hvar konan tti sveitfesti r essu. Mlinu var loks skoti til sveitafundar Vatnsdal upp r ramtum, og ar ttu etta firn mikil. Fundurinn samykkti einrma a leita rttar hreppsins eftir lagaleium, en a var allt anna en augert.

Drt tti a senda oddvitann, sem var Eggert Haukagili, suur land til ess a reka ml hreppsins, en lklegra yri enn drara a ra lgfring til ess a taka mli a sr. Var v r ri a kra mli til sslumanns. Hann skrifai san starfsbrur snum Rangringi, fri rk a v, a hjnavgslan hlyti a teljast lgleg, ar sem brguminn hefi veri tldur til hennar me fboum og teldi sig svikinn, og ba ess, a rttarprf yri haldi mlinu.

Skrsla sslumanns Ranginga barst me vorinu, og gat ar a lesa, a tarleg rttarrannskn hefi fari fram, margir ailar hefu veri kallair fyrir, en ekkert hefi komi fram, sem benti til ess, a nokkrir meinbugir vru hjnavgslunni ea nokkur nauung hefi tt sr ar sta. Sslumaurinn sendi sem snnunargagn samt rum mlskjlum, konunglegt leyfisbrf til hjnabandsins, og er s minjagripur enn til skjlum shrepps.

Vatnsdlingar uru v a sitja me sendingu Rangvellinga, og lkai strilla, sem vonlegt var, v ekki var aus fyrir konunni, og var af tluverur kostnaur. Hn fr milli bja og var stutt sta, og var megjf a vera allnokkur. Gekk svo ein rj r, a tilraunir til ess a losna vi hana bru ekki rangur. Reynt var a koma henni rkisframfri vegna vanheilsu, enda lk grunur , a hn vri berklaveik. Konan hafi fyrr rum gengi srtrarflokki hnd, og lausn Vatnsdlinga var s a semja vi trarsystkin hennar Hafnarfiri um a taka hana a sr fyrir hflega megjf, og tti flestum sem vandraml etta leystist vonum fremur.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband